1I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

2Jorden var øde og tom, og mørke lå over urdybet. Guds ånd svævede over vandene.

3Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys.

4Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.

5Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Det blev aften, og det blev morgen, den første dag.

6Gud sagde: »Der skal være en hvælving midt i vandene; den skal skille vandene fra vandene.«

7Gud skabte hvælvingen og skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Og det skete således.

8Gud kaldte hvælvingen himmel. Det blev aften, og det blev morgen, den anden dag.

9Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne.« Og det skete således.

10Gud kaldte det tørre land jord, og vandmassen kaldte han hav. Gud så, at det var godt.

11Gud sagde: »Jorden skal frembringe grønne planter, urter der bærer frø, og frugttræer der bærer frugt med kerne, hver efter sin art.« Og det skete således.

12Jorden frembragte grønne planter, urter der bar frø, hver efter sin art, og træer der bar frugt med kerne, hver efter sin art. Gud så, at det var godt.

13Det blev aften, og det blev morgen, den tredje dag.

14Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at bestemme festtider, dage og år.«

15»De skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden.« Og det skete således.

16Gud skabte de to store lys, det største til at herske over dagen og det mindste til at herske over natten, og dertil stjernerne.

17Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden,

18til at herske over dagen og natten og til at skille lyset fra mørket. Gud så, at det var godt.

19Det blev aften, og det blev morgen, den fjerde dag.

20Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen.«

21Gud skabte de store havdyr og alle de levende væsener af hver art, som vandet vrimler med, og alle vingede fugle af hver art. Gud så, at det var godt.

22Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og fyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden.«

23Det blev aften, og det blev morgen, den femte dag.

24Gud sagde: »Jorden skal frembringe levende væsener af hver art, kvæg, krybdyr og vilde dyr af hver art.« Og det skete således.

25Gud skabte de vilde dyr af hver art, kvæget af hver art og alle jordens krybdyr af hver art. Gud så, at det var godt.

26Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.«

27Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

28Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«

29Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle urter på hele jordens flade, der sætter frø, og alle træer, der bærer frugt med kerne. Det skal være jeres føde.«

30»Alle de vilde dyr og alle himlens fugle og alt, hvad der kryber på jorden, alt hvad der har livsånde, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete således.

31Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, at det var såre godt. Det blev aften, og det blev morgen, den sjette dag.