1I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

2Han var i begyndelsen hos Gud.

3Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.

4I ham var livet, og livet var menneskers lys.

5Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

6Der kom et menneske, udsendt af Gud; hans navn var Johannes.

7Han kom for at aflægge vidnesbyrd; han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham.

8Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

9Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden.

10Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke.

11Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.

12Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.

13De er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

14Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den Enbårne har fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

15Johannes vidner om ham og råber: »Det var ham, jeg talte om, da jeg sagde: Han, som kommer efter mig, er kommet forud for mig, for han var til før mig.«

16Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.

17For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus.

18Ingen har nogen sinde set Gud. Den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han har ført os til kundskab om ham.

19Og dette er Johannes' vidnesbyrd: Da jøderne sendte præster og levitter fra Jerusalem ud til ham for at spørge: »Hvem er du?«

20Han bekendte og nægtede ikke; han bekendte: »Jeg er ikke Kristus.«

21De spurgte ham: »Hvad er du da? Er du Elias?« Han svarede: »Det er jeg ikke.« »Er du profeten?« Han svarede: »Nej.«

22Da sagde de til ham: »Hvem er du? Vi skal give svar til dem, der har sendt os. Hvad siger du om dig selv?«

23Han sagde: »Jeg er en røst, der råber i ørkenen: Jævn vejen for Herren! som profeten Esajas har sagt.«

24De udsendte var farisæere.

25De spurgte ham: »Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller profeten?«

26Johannes svarede dem: »Jeg døber med vand. Midt iblandt jer står en, I ikke kender,

27han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.«

28Det skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.

29Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.

30Det er ham, jeg talte om, da jeg sagde: Efter mig kommer en mand, som er kommet forud for mig, for han var til før mig.

31Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, er jeg kommet og døber med vand.«

32Og Johannes vidnede: »Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham.

33Jeg kendte ham ikke, men han, som sendte mig for at døbe med vand, sagde til mig: Den, du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, der døber med Helligånden.

34Jeg har set det, og jeg har vidnet, at han er Guds Søn.«

35Næste dag stod Johannes dér igen med to af sine disciple.

36Han så Jesus komme gående og sagde: »Se, dér er Guds lam.«

37De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus.

38Jesus vendte sig om, og da han så dem følge efter, sagde han: »Hvad vil I?« De svarede: »Rabbi — det betyder Mester — hvor bor du?«

39Han sagde til dem: »Kom og se!« De gik med og så, hvor han boede, og de blev hos ham den dag. Det var ved den tiende time.

40Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, der havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus.

41Først finder han sin bror Simon og siger til ham: »Vi har fundet Messias« — det er det samme som Kristus.

42Han førte ham hen til Jesus. Jesus så på ham og sagde: »Du er Simon, Johannes' søn; du skal kaldes Kefas« — det er det samme som Peter.

43Næste dag besluttede Jesus at tage til Galilæa. Han mødte Filip og sagde til ham: »Følg mig!«

44Filip var fra Betsajda, fra Andreas' og Peters by.

45Filip mødte Nathanael og sagde til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og som profeterne har skrevet om, ham har vi fundet: Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.«

46Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!«

47Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, i hvem der ikke er svig.«

48Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede: »Jeg så dig, mens du var under figentræet, inden Filip kaldte på dig.«

49Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds Søn, du er Israels konge!«

50Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal se større ting end det.«

51Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«