Første læsning
ApG 6,8-15
I de dage var Stefanus fuld af nåde og kraft og gjorde store undere og tegn blandt folket. Da rejste nogle sig fra den synagoge, der kaldes de frigivnes, og begyndte at diskutere med Stefanus. Men de kunne ikke stå sig mod den visdom og den ånd, han talte med. Så fik de i al hemmelighed nogle mænd til at sige: Vi har hørt ham tale bespotteligt mod Moses og mod Gud. De ophidsede folket og de ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham for Rådet. Der førte de falske vidner frem, som sagde: Denne mand holder ikke op med at tale mod det hellige sted og mod loven. Alle de, der sad i Rådet, stirrede på ham og så, at hans ansigt var som en engels ansigt.
Salme
Sl 119
Salige er de, som vandrer efter Herrens lov.
Salige er de, hvis vej er fuldkommen, de som vandrer efter Herrens lov. Salige er de, der overholder hans vidnesbyrd, de søger ham af hele deres hjerte. Du har givet dine befalinger, for at de nøje skal holdes. Gid mine veje måtte være faste, så jeg holder dine love. Vær mig nådig, så jeg lever og holder dit ord. Åbn mine øjne, så jeg kan se de underfulde ting i din lov.
Anden læsning
Hebr 10,11-18
Brødre og søstre, enhver præst står dagligt og forretter sin tjeneste og frembærer de samme ofre mange gange, som dog aldrig kan fjerne synder. Men Kristus har frembåret ét eneste offer for synder og har derefter sat sig ved Guds højre hånd for evigt. Der venter han, indtil hans fjender bliver lagt som en skammel for hans fødder. For med ét eneste offer har han for evigt ført dem, han helliger, til fuldendelse.
Halleluja
Halleluja. Jeg er verdens lys, siger Herren; den, der følger mig, skal ikke vandre i mørket. Halleluja.
Evangeliet
Joh 6,22-29
Læsning af Evangeliet ifølge Johannes
Næste dag stod folkeskaren stadig på den anden side af søen. De havde set, at der kun var én båd dér, og at Jesus ikke var gået om bord sammen med sine disciple, men at hans disciple var taget af sted alene. Men der kom både fra Tiberias nær det sted, hvor de havde spist brødet, efter at Herren havde holdt takkebøn. Da folkeskaren nu så, at hverken Jesus eller hans disciple var der, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: Rabbi, hvornår er du kommet hertil? Jesus svarede dem: Sandelig, sandelig siger jeg jer: I søger mig, ikke fordi I har set tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som varer til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for på ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl. Så sagde de til ham: Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger? Jesus svarede dem: Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.
Martin I
Martin I var pave fra 649 til 655. Han er kendt for sit forsvar af den ortodokse kristologi mod monoteletismen. Han blev arresteret af kejser Constans II, ført til Konstantinopel, dømt og landsforvist til Krim, hvor han døde af sult og mishandling. Han er den sidste pave, der æres som martyr.
Herre, du gav pave Martin styrke til at forsvare troen indtil døden. Giv os ved hans forbøn mod til at stå fast i sandheden, også når det koster.
Stefanus' ansigt strålede som en engels, selv mens han stod anklaget for blasfemi. Der er noget tankevækkende i, at sandhedens vidne kan udstråle fred midt i forfølgelse. Hvad ville det betyde for os at bære den slags ro — ikke som passivitet, men som en dyb forankring i det, vi tror på?